Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Idrætsbørnehuset Jorn

Velkommen til Idrætsbørnehuset Jorn

Børnehuset Jorn er en kommunal, integreret og certificeret Idrætsinstitution for børn mellem 0-6 år, som består af 10 børnegrupper organiseret i fem teams bestående af en vuggestue og en børnehavegruppe i hver. Vi arbejder derfor både på tværs af grupper og alder, der hvor det giver mening – og hver for sig, når det er det, der giver bedst mening for børnene. På denne måde får personalet stor indsigt i alle børn, hvilket giver pædagogisk sammenhæng og sammenhold på tværs af hele institutionen.

Institutionen har en idrætsprofil der betyder at personalet arbejder med pædagogisk idræt som metode. Pædagogisk idræt er en teori og metode, der låner elementer fra idræt, leg og bevægelse, og har samtidig fokus på selvhjulpenhed, kost og sundhed. Hverdagen består i pædagogiske idrætsaktiviteter som personalet organiserer, og leg hvor børnene leger på deres egne betingelser. Målet er at understøtte børnenes trivsel og udvikling, og motivere livslang glæde ved at bevæge sig. Institutionens indendørs- og udendørsmiljøer er indrettet på en måde der inspirerer og udfordrer børnenes egen leg og skaber rum for voksenstyrede aktiviteter.

Den 6. marts 2017 åbnede vi dørene op for de første børn og er nu 60 vuggestuebørn og 110 børnehavebørn i en midlertidig pavillion. Vi er nu flyttet over i vores nye og permanente lokaler på Asger Jorns Allé 19. 

Dronefoto