Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sygdom og fravær

Raske børn er glade børn

Når barnet starter i institution bliver det udsat for mange smittekilder. Samtidig er de yngste børns immunforsvar ikke færdigudviklet. Derfor kan I forvente at jeres barn sandsynligvis syg flere gange i løbet af det første år. Det kan være svært at få det hele til at hænge sammen, det ved vi godt, men af hensyn til både det syge barn og de andre børn, kan vi ikke have syge børn i institutionen. Det er ikke rart for barnet at være i institution, hvis det er sløj. Hvis dit barn har feber eller på anden måde virker sløjt, ringer vi efter jer.

Når barnet raskmeldes og kommer i institution igen, forventes det at barnet er feberfri og kan deltage i institutionens daglige rytme, herunder spise den mad som serveres, deltage i aktiviteter og ture osv. Det er forældrenes ansvar at barnet møder rask i institutionen og ikke smitter andre. Hvis I er i tvivl om hvornår jeres barn er klar til at komme i vuggestue/ børnehave igen, er I altid velkommen til at ringe og snakke med os. Har feberen været høj, anbefaler vi en feberfri dag hjemme. Når barnet er i institutionen, skal det kunne deltage i de almindelige aktiviteter, f.eks. at komme ud på legepladsen og på tur. Ved tilskadekomst kontakter vi jer efter behov og tager på skadestuen, hvis vi skønner det er nødvendigt.

Vi giver ikke børnene medicin og smører ej heller for øjenbetændelse eller andet, kun ved dokumenteret livstruende eller kronisk sygdom.

Se mere Sundhedsstyrelsen: Smitsomme sygdomme