Tilknytningsbaseret begyndelse
Barnets første dag i Jorn bedes den ene af forældrene møde kl.9.30 og blive sammen med barnet i ca.1½ time. Det videre indkøring aftales med personalet, men strækker sig typisk over 1-2 uger.
Når et barn starter i institution er det en stor omvæltning i barnets liv. Det er meget forskelligt hvordan børn reagerer, og derfor aftale forældre og personale et individuelt indkøringsforløb. For at give barnet den bedst tænkelige start er det vigtigt at forældre og personale har et tæt samarbejde og er i løbende dialog om indkøringen og forventningerne til hinanden.
Vi vil gerne tilgodese børnenes individuelle behov, så I må meget gerne fortælle om barnets sovevaner, kosthensyn osv. Det er bedst hvis barnet kun er i institutionen få timer de første dage enten sammen med mor eller far, eller med en anden voksen som barnet kender godt.
Gennem den daglige dialog vil I høre om hvordan det går med indkøringen, men det kan ske at I ikke føler jer grundig nok informeret, derfor tilbydes alle forældre en samtale 3-5 måneder efter barnet er startet i Jorn. Til samtalen kan vi tale om hvordan I har oplevet indkøringen og om hvordan jeres barn trives og udvikler sig.